Liget af en dansk pige findes i Tyskland, og en dansk efterforsker, Mads Lindstrøm, sættes på sagen. Hurtigt får han en fornemmelse af, at denne sag er mere omfattende end først antaget. Kan den hænge sammen med en ældre sag om en forsvunden pige?

Karen Inge Nielsen træder med Færgemanden særdeles eftertrykkeligt ind på den danske krimiscene, som en fremragende plotfortæller. Hun bruger sin særdeles dybdegående research til at fastholde læseren, og sammen med det hæsblæsende tempo udgør den nervepirrende og detaljerige beskrivelse en eminent historie.

Udover det åbenlyse, at politiet skal opklare mordsager, så kører der mellem linjerne en dyb konflikt. Nemlig Mads Lindstrøms indre kamp. Hans far spiller en stor rolle i sin måde at se sig selv på – han er bare ikke klar over det. Faren var også indenfor politiet, og tilmed et stort navn, og på den måde bliver arven efter ham et tungt åg. Hans styrke og svaghed – forstået på den måde, at for Mads bliver det at ville bevise sit værd det, som driver ham frem rent arbejdsmæssigt. Det er det, der gør ham så fantastisk en efterforsker. Men personligt har det hæmmet ham, hvilket især ses i forholdet til sin mor og qua det faktum, at han er alene. Uden kone og børn.

Færgemanden er en brutal og barsk fortælling om den mørkeste ondskab, og som læser får man beskrevet på mest billedlige facon, hvilke lyster morderen har. Hvordan han udfører sine ukristelige gerninger. Som læser udfordres man simpelthen på sine sanser. Ganske enkelt. Plottet er virkelig godt gennemtænkt – og Karen Inge Nielsen skriver formidabelt. De korte kapitler, og forskellige synsvinkler, fastholder læseren i en gedigen skruestik, og man er hele tiden nysgerrig på, hvad der mere vil ske. Kan der ske mere forfærdeligt? Det kan der… Forfatteren nærmest tvinger læseren til at vedblive sin læsning med sin malende fortællestil.

Romanens omdrejningspunkt er ikke overraskende gyset, og man føres hurtigt med ned i mørket, og kun for at møde en ondskab udover det sædvanlige. Historien er fremstillet meget realistisk, og som læser mærker man personernes oplevelser og følelser som en dunkende, pulserende fornemmelse i kroppen. Deres virkelighed bliver meget tydelig og fremstår meget ægte, og man kan kun tage hatten af for al den research, der ligger bag.