Der er ikke mange, der er lige så opfindsomme, når det kommer til plots, som Tim Weaver. Med Forsvundet skriver han sig op rent håndværksmæssigt, idet sproget flyder bedre og en del af de ellers mange indskudte sætninger og lange sætningskonstruktioner er erstattet med et lidt mere stramt sprog.

I Forsvundet følger vi David Raker, der efter to meget hårde sager nu står klar til trappe lidt ned. Det skal dog ikke gå sådan, for Raker bliver opsøgt af Julia, der ikke har set sin mand, Sam, i seks måneder. Han stod på et tog i Londons undergrundsbaner og blev ikke set siden. Politiet har ingen spor af ham, han har tilsyneladende ikke forladt toget.

Nu bliver David Raker nok engang rodet ud i en sag, hvor han kommer på kant med politiet og roder sig ind i en rigtig langhåret sag, der kommer til at afsløre rigtig mange af Sams hemmeligheder.

Der er måske ikke ret meget, der overrasker i denne roman, altså ud over plottet. Som altid når man læser en Weaver-roman, så kan man vente fart over feltet, spænding på næsten alle sider og et plot, der hele tiden flytter din opmærksomhed.

Der er ikke nogle danske krimier helt som Tim Weaver, men skulle man lægge et prædikat på, så er det uden tvivl Michael Katz Krefeld, det ligner mest. Det er vanvittigt effektivt, og man bliver helt opslugt af universet.

Det er den type bog, som man læser i et stræk, fordi man ikke kan lægge den fra sig.