En kvinde bliver fundet død i en grøft i Walsingham. Den døde kvinde er en smuk model, der har været indlagt på en nærliggende afvænningsklinik. Harry Nelson undersøger sagen og hans veje krydses nok engang med Ruth Galloway. Vores protagonist er i Walsingham, fordi hun er tilkaldt af en gammel veninde, der er lokal præst. Veninden skal bruge Ruths hjælp, og da endnu en kvinde bliver myrdet, er Ruth nok engang rodet ind i et mysterium af ukendte dimensioner.

Det er en kunst at kunne navigere mellem krimiens ofte unaturligt mange dødsfald og en ganske normal setting i virkelige omgivelser. Det er præcis det, der gør Elly Griffiths bøger værd at læse. Omgivelserne trækkes helt ind i bogen, og som læser kan man både se, lugte og smage lokalsamfundet i Walsingham.

Byen har en historik lidt ud over det sædvanlige. Det religiøse aspekt i bogen koples flot op på det historiske i Walsingham, og der skabes hermed et spændingsfelt mellem Ruth Galloways afstandstagen fra religion til hele krimiplottet, der i vid udstrækning trækker på religionen som fremdrift. Det er grundlæggende spændende, men på grund af Galloways forudtagenhed, kommer man til at mangle nuancer i spillet mellem religionen og plottet.

Hvis man ikke har læst foregående bøger i serien, så tror jeg det kan være svært at finde glæde ved bogen. Historien og serien lever på grund af nogle skønne karakterer, men det betyder også, at bogen som enkeltstående krimiroman ikke kommer helt op at flyve. Plottet udfolder sig ikke helt og motiverne bag mordene virker for denne læser ikke super troværdige.

Der er ingen tvivl om, at fans af Elly Griffiths nok skal blive underholdt, selvom der måske mangler lidt fokus på det, som Ruth Galloway er kendt for, nemlig arkæologien. Det er en skam, for det er ofte det, der får lige præcis denne serie til at fremstå original.