Jeg er vild med de første to bøger i trilogien og endnu engang imponerer Katja mig.

Bogen er velskrevet og den læser nærmest sig selv. Det var svært at lægge bogen fra mig, så det blev sent, før jeg havde læst bogen færdig. Men den var så spændende, og jeg var bare nødt til at læse videre og videre. Og så lige et par sider til.

Persongalleriet er rigt og godt beskrevet, så jeg følte, jeg kendte og forstod især pigerne. Historien er realistisk, og samtidig modbydelig og grusom, og flere gange løb det mig koldt ned af ryggen. Endnu engang mærkede jeg Cecilies angst komme krybende.

Jeg forstår slet ikke, at Katja kan skrive så malerisk og detaljeret med de gruopvækkende episoder. Jeg bøjer mig i støver, og bliver nødt til at kalde hendes bog fænomenal!

Læs den!

Anmeldt af Kreative Pips